Ny hjemmeside

-------------------------------------------------------------------------------------

Footbag Denmark

Denne helt ny hjemmeside skal være den danske platform for footbag i stedet for fodpose.dk. Vi har både fået nyt navn/web-adresse, logo, look, indhold samt en engelsk sektion.

•  Domænet Footbagdenmark.dk har vi valgt for at få en mere forståelig adresse end fodpose.dk. De fleste nationale footbag klubber/associationer har et simpelt domæne – footbag.landekode. Legetøjsdistributørerne bag Dracco footbags, vil efter mere end tre år, stadig ikke frigive domænet footbag.dk til nationalt brug og gavn for sporten. Vi giver ikke op og arbejder stadig på sagen. Den gamle adresse fodpose.dk beholder vi og den vil nu lede hen til denne hjemmeside sammen med footbagdenmark.dk.

•  I mange år har det været vores ønske at implementere rent og luftigt design på en nem forståelig, brugbar og indholdsrig hjemmeside. Det har også været vores ønske at få en engelsk version. Nu er drømmen gået i opfyldelse men naturligvis ikke uden det har kostet blod, sved, tåre samt utallige timers arbejde.

•  Naturligvis har det også kostet penge som vi besluttede at afsætte til formålet på sidste generalforsamling. Disse midler har ikke kunne dække omkostningerne helt så vi har fået Café Bankeråt til at være vores sponsor på hjemmesiden og vi har fået et økonomisk tilskud til projektet. Nu er det blevet en realitet.

•  Footbag Denmark vil hoste ”European Footbag Championships 04” event hjemmesiden. Der er en anden vigtig grund til at lave en mere professionel hjemmeside. Nu er den blevet gjort væsentligt mere forståelig, præsentabel og attraktiv i forhold til eventuelle sponsorer og udenlandske spillere.

•  Sporten vokser hurtigt i Danmark og derfor er vi nød til at tilpasse os så vi kan vokse. Denne hjemmeside er indgangen til sporten for alle nysgerrige danskere som ønsker at se hvad footbag har udviklet sig til, her i år 2004. Vi understreger at Footbag Denmark tilbyder ligeså meget for de urutinerede spillere som for eksperterne.

•  2004 bliver et år hvor footbag i Danmark vil opleve en fantastisk medvind. Der foregår meget i kulisserne som vil blive afsløret her på hjemmesiden i den nærmeste fremtid. Vi håber at i alle spænder snørebåndene til en travl sæson med mange aktivitet ude i virkeligheden samt opfølgning her på hjemmesiden.

Velkommen til en verden af footbag på dansk og engelsk


     

Kontakt footbagdenmark